ÅBNING AF VOLDBY FRILUFTSBAD

INVITATION TIL ÅBNING AF VOLDBY FRILUFTSBAD
Torsdag d. 29. maj 2025 kl. 12.00

Vi glæder os til at vise jer det nye flotte Voldby Bad – genfødt til fremtiden med stor respekt for fortiden
 
I sommeren 1969 blev Voldby Friluftsbad indviet som resultat af lokalt sammenhold og stærke frivillige kræfter. Her 56 år senere er vi stolte over at kunne åbne dørene til en ny æra for Voldbybadet.
 
Efter en omfattende renovering står Voldby Friluftsbad nu klar i en ny og moderne udgave – opgraderet med bæredygtig teknik, flotte udendørsarealer og en klar vision: at være et grønt og livligt samlingspunkt for hele byen og omegnen.
 
Med projektet “Vild med vand i Voldby” har vi pustet nyt liv i byens blå perle. Takket være støtte fra fonde, puljer, lokale sponsorer – og ikke mindst et stærkt frivilligt engagement – har vi lavet Voldbybadet 2.0: en opdateret version, i rammerne fra fortiden.
Området er blevet forskønnet, teknikken fornyet, og nu mangler vi kun at fylde det hele med glade badende gæster.
 
Program for dagen:
Kl. 12.00 – Åbningstale og officiel indvielse af bassinet med bobler og snacks
• Gratis entré hele dagen
• Rundvisning af de nye faciliteter
• Vand, stemning og aktiviteter for både små og store
 
Aftenarrangement kl. 17.30:
Vi markerer afslutningen på projektet med grillpølser og drikkevarer til alle frivillige og lokale sponsorer – en hyggelig afrunding på en festlig dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *