Badets historie

 

Voldby – badet.

 

” Hvad så, Søren, lægger du så det næste svømmebad i Voldby ?” sådan lød en henkastet bemærkning i 1968, fra Søren Anton, Mathiasen, efter at S.K. havde anlagt et friluftsbad ved sin campingplads i Resenbro.

Og sådan kunne man ikke sige til S.K. uden det satte gang i hans  ”iværksættergen”, – han blev med det samme fjern i blikket, var  såmænd allerede i sit hoved i færd med at finde et velegnet sted at placere det….

Den lokale Voldbyoriginal ( i ordets bedste betydning ) – P. Ravn havde sin version af baggrunden for badets tilblivelse. I et læserbrev skrevet 10 år senere –  altså i 1978, fortæller han, hvordan man gjorde i Voldby’

Brevet var et indlæg i debatten om et svømmebad i Hammel, en debat, der blussede op med jævne mellemrum.

Aarhus Stiftstidende  …. 1978

i rubrikken ,” VI  HAR MODTAGET” ,    kan man læse:

”Sådan gjorde

de i Voldby”

Hammel. – Fra den 95-årige P.Ravn Pedersen,Voldby, har vi modtaget følgende indlæg i debatten om svømmebad i Hammel:

 

– Man vrøvler svømmebad i Hammel endnu, som man har gjort det i hen ved 40 år.

– Hvordan fik Voldby sit?  Nogle mænd traf sammen en varm dag over en kølig pilsner, men det hjalp ikke på den sure sved på kroppen.

– Hvorfor f….. har vi ikke et bad, sagde en.

– Vi kan jo lave et, sagde en anden.

– Jeg giver grunden, sagde nu afdøde Søren Smed Sørensn.

– Mit maskinel og mandskab står til rådighed, sagde nu afdøde Søren K. Jensen.

– Jeg aktiviserer byens folk til at give et nap med, sagde cykelhandler Karl Graugaard Jensen.

 

Og unge og ældre – alle der kunne løfte en skovl – var med, og så var der et svømmebad, som I gerne må låne derovre i Hammel, mens I tænker videre.

 

P. Ravn Pedersen, Voldby.

 

 

( Det blev dog ikke ved tanken i Hammel.

De har fået deres” vandland”, og meget vand er løbet i bassinerne både i Hammel og Voldby siden da. De to bade trives i dag side om side og supplerer hinanden på bedste vis. ) –

Her vil vi fokusere på Voldby……

Vi spoler tilbage og prøver at forestille os betingelserne for at være vandhund i Voldby gennem tiderne.

Vi ynder hypotesen om, at vikingerne kom til Voldby via Voldby bæk i fordums dage, – nu kom de nok ikke ligefrem svømmendes, men sikkert er det, at bækken havde mange funktioner dengang. Man kunne faktisk sejle i den, i vintermånederne oversvømmede den engene, i sommermånederne var der vand til kreaturerne, der var masser af fisk – spiselige – der går historier om kæmpeålefangster, – og så kommer vi til det, vi gerne skulle nå frem til – man kunne også tage sig en dukkert i den. Nulevende folk i Voldby kan huske bækken blev dæmmet op vest for byen – nord for – Sprækkebjerg, –   og så var her de fineste bademuligheder.

At vi så også i Voldby kan prale af at have haft det første kommunale bad i kommunen, det er der nok de færreste, der ved. Mod øst lige i udkanten af byen, blev der opført et fint omklædningshus/badehus. Bækken blev også her dæmmet op, og i nittenhundreogtrediverne, var her et sandt eldorado for børn, unge og gamle. Man kunne bade her. Sejlsport var der plads til.  Den gamle smed Rasmussen havde sin egen lille jolle – kaldet Svanen, der lå ankret op ved bredden. Der var masser af liv her.

Stedet her kunne også ses som en erstatning for et andet sted, der tidligere  havde fungeret som badeland for den lokale befolkning, nemlig :

Fiskeparken

Ude i Lyngballeskoven havde der i mange år været en sø,  et stort oversvømmet område kaldet Fiskeparken. Postkortet med motivet derudefra stammer fra 1913, og er afsendt fra den nærliggende Lyngballegård.

Søen, hvis man kunne kalde det en sø, var en bæk, der var dæmmet op. Den løb gennem skovbevoksningen og og fortsatte ud i Lading Sø.

Her strømmede folk til, både fra Voldby, Lading og andre omliggende byer.

Fiskeparken var meget populær, og fungerede som mødested og samlingspunkt for unge mennesker på egnen.

Der udspillede sig mange muntre episoder derude. Der var historien om  karlene der smed tøjet og hoppede i , når de troede sig alene på stedet, –

for så at opdage, at helt alene havde de nok ikke været. For da de kom ind til bredden igen, var deres bukser væk. Pigerne havde puttet dem….og så kan det nok være den vilde jagt gik ind…………

Ikke alt var så lystigt. En aften var et par lokale fra Voldby, Karl Graugaard, og Michael Pedersen sammen med smeden fra Sjelle cyklet derud. Pludselig så Karl, Michael smide sin (sædvanlige) gule kedeldragt i en forfærdelig fart, hvorefter han og smeden hoppede i vandet for at redde lærer Christensen, der var kommet i havsnød. Han fægtede med arme og ben og kunne ikke klare sig, men de to gutter fik ham hevet i land, og Voldby fik lov at beholde deres degn mange år fremover.

Stedet rummede også en lille badebro, og ude midt i søen var der en lille ø. Kunne man svømme ud til den, havde man, efter sigende, bestået en hel manddomsprøve.

Alt det glade liv derude stoppede brat, da en ung pige fra Voldby, druknede derude i 1933.

Hun var cyklet herud efter endt arbejdsdag for at få sig en svømmetur. Pludselig forsvandt hun, nogle løb efter hjælp, – men de skulle helt op på Lyngballegård for at ringe. Andre forsøgte at dykke ned efter hende, men forgæves, – der var en stærk grødevækst på stedet, – og de kunne ikke finde hende.

Fiskeparken blev afvandet, og i dag er der skov på stedet, men de gamle kan stadig udpege stedet, hvor de boltrede sig i deres unge dage.

Udover Fiskeparken på den østre side af byen, var der også andre muligheder for en dukkert for byens unge. De drog mod vest – til Anbæk Fed. Hvor CleanTabs ligger i dag, var der en gammel mergelgrav, med det fineste sand i den østre side, men uhyggelig dyb ude midt på –  så,  for de fleste børn var det forbudt område. Da vejen blev lagt om først i halvtresserne, blev mergelgraven delvist dækket.

Bækken i Voldby løb, som den altid havde gjort. Men efterhånden som hele byens lokummer/toiletter havde forbindelse til den, ja, så svandt også folks lyst til at bruge den til at bade i.

For Voldbyborgerne var der langt til havet – på cykel – . Den nærmeste bademulighed, var nok Knud Hule ved Ry, og hertil valfartede folk i mange år.

Der var snakket svømmebad i Hammel i mange år, og velmenende mennesker tog med mellemrum et ordentlig tag, for at få svømmebadsbarometeret i Hammel til tops. Og så gik man i dvale igen og igen .

Men ville det kunne lykkes for Voldby ?

Vi er tilbage, hvor vi startede vores lille svømmebadshistorie.

I Voldby havde rygterne om S.K.`s ide om et svømmebad i byen bredt sig ud i alle kroge, nogle rystede på hovedet, andre, – de fleste – var helt med på den, og klar til at smøge ærmerne op og tage fat.

Svømmebadets placering var tænkt at skulle være på noget af Søren te P. Smeds jord, og Søren havde tilbudt at afgive jord til foretagenet.

Søren te`P. Smed var ejer af Haldagergård, der lå tæt på skolen.

Noget af kommunens jord syd for skolen, skulle også inddrages.

I Borgerforeningens regi`, var planerne nu blevet til et konkret udkast for et svømmebad, med påtænkt varme fra skolens varmeanlæg.

Omklædning skulle også foregå på skolen.

Dette forslag blev sendt til kommunen.

Prisen for et eventuelt svømmebad var anslået til ca. 100.000 kr. At tallet kunne sættes så lavt, skyldtes naturligvis et tilsagn fra håndværkere i byen om at arbejde gratis, tilsagn fra folk i byen både store og små om al den hjælp, de nu hver især ku` gi`- , og tegninger, erfaring,  materiel og mandskab fra S.K. uden beregning.

Det var de facts, S.K. havde i ryggen, da der blev indsendt materialer og diverse ansøgninger til Hammel Sogneråd.

Og de måtte lige have lidt betænkningstid. Herefter stillede de sig som positive overfor projektet, der naturligvis først skulle til behandling i de respektive udvalg, hvorefter man ville mødes med borgerforeningen om sagen.

Og der blev indkaldt til møde, – og det blev indledt med at daværende byrådsmedlem Alf Madsen sagde : ”Det ser rigtig godt ud med det her svømmebad, men hvorfor så ikke lægge det i Hammel S.K. ?”

”Det ka` a` godt sæj` dæ`, så foe` a` it` folk te` å` hjælp te`, som de vil gjø` i Woldbøy, – å´ det trowe a`, æ` vigtigt”, blev der svaret.

Så var det uddebatteret, og de reelle forhandlinger kunne begynde.

Kommunen var indstillet på at benytte badet til svømmeundervisning af kommunens skolebørn. Svømmeundervisningen var hidtil blevet afviklet i Århus og Låsby. Der var forslag om udlejning til kommunen for et nærmere aftalt lejemål. Ligeledes skulle kommunen via skolens oliefyr stå for opvarmningen af badet.

Efter behandling i de respektive udvalg, blev der givet grønt lys. Kommunen tegnede sig for en fireårig lejekontrakt, og planerne om omklædningsrum i det gamle finskbad i Voldby Skole måtte ændres til en selvstændig bygning ved svømmebadet med toiletter og omklædningsrum.

Herefter kunne indsamlingen i Voldby begynde, og den gik over al forventning. I løbet af en uge blev der samlet ca. 18.000 kr. ind. Men også uden for byens grænser kunne man fornemme positive tanker og ønsker om at yde bidrag. Og eftersom projektet var blevet udvidet med toiletbygninger i forhold til de første kalkulationer, så der blev tale om en ekstraudgift på op efter 40.000 kr., ja, så var alle bidrag hjerteligt velkomne.

Man måtte afvente tilladelser fra  diverse myndigheder, snart var de i hus og

Så går det løs…………..

I påskedagene i 1969 bliver der arbejdet på højtryk. Gravemaskiner gummigede, lastvogne boltrer sig på arealet bag skolen.

Der bliver gravet ud til et bassin, der skal måle 33 x 10 meter, hvoraf de 25 x 1o meter er svømmebassin, og de 8 x 10 meter skal være soppebassin.

Det lille hus, hvor byens gamle brandsprøjte havde til huse, er fjernet, og

arealet ved siden af frysehuset bliver ryddet for bevoksningen, så der bliver plads til parkering.

Der er gravet ud til bassin, men støbearbejdet forsinkes på grund af en periode med en masse regnvejr, men da først arbejdet sættes i gang, går det stærkt.

Herefter er det omklædningsrummene, der skal op og stå. En lang bygning på tyve meter skal rumme toiletter og bad til damerne i den ene ende, og tilsvarende til herrerne i den anden.

Der bliver også plads til en kiosk i bygningen.

Det er fortrinsvis byens lokale håndværkere, der er i gang, og de kan få alle de medhjælpere, der har brug for.

Folk møder op dag efter dag, aften efter aften, weekenderne ryger med.

Her er det den gamle Lundgaard, der sidder side om side med købmand Knudsen og Svend Knutson og nyder en velfortjent pause – og øl,

det er konerne med kaffe, –  der er unge mennesker, – børn, der kan svinge en pensel, –  alle er med, –

og føler de har deres andel i svømmebadet.

Lørdag den 21. juni 1969 er der rejsegilde på omklædningsrummene.

Murer Bent Andersen og hans hjælpere har stablet blokkene, Orla tømrer,

hænger i  med træet, smeden Søren Christian har en kæmpeakkord med smedearbejdet,  skomager Zacho`s søn Hans Ole, der er tømrer, tager en ordentlig tørn på taget, og hans kammerater bakker godt op om ham.

Egentlig er det måske ikke helt rigtigt at nævne navne, for vi kan ikke få dem alle med, og ingen kan undværes. Sådan er det.

Der bliver indtaget nogle hundrede pølser, og drukket læskende drikke.

Der er stadig meget, der skal nås inden åbningen, der er sat til den 5. juli.

Der er et tag, der skal lægges på toiletbygningerne, – rensningsanlægget kobles til, –  der skal sættes hegn op om bassinet,  ja, om hele arealet, – der skal sættes brusere op, – der skal lægges sten omkring badet, –  der skal såes græs og plantes, – der skal lægges asfalt på parkeringspladsen, opgaverne er stadig mange –

Der bliver ved med at komme frivillige bidrag, og dem bliver der hårdt brug for.

Åbningsdagen må lige rykkes en anelse til søndag den 6. juli 1969.

Men så sker det også …

Mange mennesker er mødt op

Flaget er hejst. Det bliver en festlig dag. Der skal selvfølgelig være talere på  en sådan dag.

S.K. har bedt Søren Anton Mathiasen fra borgerforeningen om at holde den officielle tale på borgerforeningens vegne, det er han nemlig rigtig god til.

Søren Anton starter med at byde velkommen, fortæller om de forhandlinger med kommunale myndigheder, der har ligget bag projektet, takker for velviljen, man har mødt. Han takker for alle bidrag store som små. Han takker alle de frivillige hænder, der har været i gang. Han takker Søren te` Pe Smed, der har stillet areal til rådighed. Han takker S. K. for initiativ og det store arbejde, han havde udført ved badets etablering.

Og sidst men ikke mindst fremsætter han en appel til alle børn, unge mennesker, til hvem badet først og fremmest er bygget, ” værn om det, pas godt på det, så det kan holde i mange år.”

Der bliver også talt af den gamle P.Ravn, han er 86 år, har boet i Voldby alle sine dage, og har glædet sig over det, han har været vidne til her. Tre generationer af Voldby-borgere har side om side arbejdet sammen ved opførelsen af svømmebadet.

Han har hugget en flot sten med Voldby- badets navn og opførelsesårstallet.

Den pryder stadig indgangen til badet.

På kommunens vegne taler af Ejnar Pedersen, Farre, han udtrykker ønsket om at badet måtte blive til glæde ikke blot for Voldbys ungdom, men for hele kommunen. Det samme ønske kommer fra Førstelærer Elkjær Voldby Skole.

Også Sparekassedirektør Knud Christensen kommer med lykønskninger, og priser det initiativ, der er taget her. En gammel Voldbydreng,  Gæstgiver Henry Østergård,( Ortveds Hotel Hammel) kan ikke helt dy sig for at godte sig lidt over, at hans barndomsby er kommet før Hammel.

Til sidst er det S.K. , der kort takker alle. Det er ham magtpåliggende at pointere, at kun fordi alle hjalp med, blev badet en realitet.

Så erklærer han badet for åbent, ved at hoppe pladask ned i det –  med tøj på, – OG –  træsko, – for så at svømme ud og klippe den flotte blomsterranke over, der er spændt tværs over badet.

Badet er åbnet.

En masse glade børn tager det i besiddelse med det samme.

Og det har de gjort lige siden.

På Voldby beboerforenings hjemmeside kan man læse om alle de tiltag, der er gjort i årenes løb for at der til stadighed kan stå et tiltalende og på alle måder indbydende svømmebad i Voldby. Der er lagt utallige arbejdstimer både fra skiftende bestyrelser, og fra folk der lige er kommet forbi og har givet et nap med. Gennem alle årene har vedligeholdelse og forbedringer gået hånd i hånd, vi er stadigvæk lidt stolte over, at vi har et svømmebad i Voldby.

OG  I  ÅR

2012

– HAR  VOLDBY-BADET EKSISTERET I 43 ÅR –

TILLYKKE

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *